Compact
Compact-kollektionen tilbyder vinskabe der passer perfekt ind i køkkenet.
Verdens bedste vinskab til indbygning
Compact serien fokuserer, som navnet indikerer, på at udnytte pladsen bedst muligt. Dette er vinskabe, der egner sig til indbygning i køkkener, men de kan også fint stå frit.
Helt særlige døre
Med døre, der flugter perfekt med resten af køkkenet, er Compact-serien et smukt element i dit køkken. En lækker detalje er, at når dørene åbnes, rammer de ikke nabokabinettet inde ved hængslet.
I Compact serien giver EuroCave dig endvidere mulighed for at påmontere din egen front på en låge. Det kaldes en teknisk dør eller en fuldt integrerbar dør. Du kan naturligvis også vælge at få en dør, der er massiv eller i glas med eller uden ramme.
Ventilation i fronten på vinkøleskab
Som noget særligt og ganske genialt er indsugning og udblæsning designet sådan, at al luftcirkulation sker fra fronten af skabet. For de lave Compact-udgaver er der ikke behov for ekstra plads bagtil eller for oven af hensyn til ventilationen.
De store modeller skal man dog stadig sørge for at der er plads til ventilation for oven på bagsiden af skabet. Et frirum på mindst 50 cm. bredde, 20 cm dybde og 54 cm i højden skal sikres over vinskabet. Der findes en detaljeret arbejdstegning vedfæftet som pdf-fil ved hvert de store modeller her på hjemmesiden (se under fanebladet "Downloads").
Compact og kapacitet
Vinkøleskabene fra Compact-serien kan dermed uden besvær bygges ind i et køkken.
Den slags pladsbesparende design har indflydelse på kapaciteten, og hos Compact er der i de små modeller plads til maksimalt 47 flasker og de store modeller kan holde maksimalt 167 flasker.
Hylderne, der også er af typen ”La Main de Sommelier” har plads til otte flasker på hver.
Masser af detaljer
Udstyrsmæssigt er Compact-serien på niveau med EuroCave Pure-serien. Her får du indbygget hygrometer, der i displayet viser den aktuelle fugtighedsprocent.
Der er installeret blæsere til hurtigt at sikre ensartet temperatur i hele skabet, ligesom at blæserne er med til at reducere risikoen for mug og skimmel.
Med Compact er der nedtælling og indikator for udskiftning kulfilteret.
Belysningen i Compact kommer fra oven i kabinettets display.
Udtrækshylderne er baseret på det smarte og gennemtænkte koncept: ”La Main de Sommelier”.
Byg dit vinskab med EuroCave
Som med alle vinskabene fra EuroCave er der nogle ting, du skal tage stilling til for at tilpasse dit vinskab lige efter dine ønsker.
Kabinettet findes i to størrelser: Small (max. 47 flasker) og Large (max. 167 flasker).
Døren er der fem udgaver af: Massiv sort, glasdør, sølvfarvet glasdør, fuld glasdør og fuldt integrerbar dør.
Hylderne kan du også her få i to pakker: Access (en kombination af faste hylder og udtrækshylder) eller Premium (udelukkende udtrækshylder).
Hos Compact er der mulighed for en temperaturzone eller multizone.
EuroCave til indbygning
Compact-vinskabene er såkaldte indbygningsskabe, som betyder at skabet erstatter et element. De er ikke integrerbare skabe, som betyder fuldstændig indbygning i et eksisterende element.
Serien af fuldt integrerbare vinskabe hedder EuroCave Inspiration.
De absolut bedste vinskabe i verden
Som markedsleder indenfor high-end vinkøleskabe til private vinelskere sammen med udstyr til vinservering for hotel, restaurant og vinhandel, er EuroCave i konstant bevægelse for at udvikle de absolut bedste vinskabe til såvel professionelle som kompromisløse entusiaster.
EuroCave er den eneste producent, der udvikler, designer og fremstiller vinkøleskabe og klimaanlæg til vinrum i Frankrig. Det betyder, at skabene fra EuroCave, som de eneste, kan bære mærkatet ”Origine France Garantie”, der er en tydelig og klar tilkendegivelse af at produktet er fransk hele vejen igennem. Dette er en garanti for ekspertise og kvalitet.
Hvis ikke franskmændene skulle vide noget om hvordan man håndterer vin, hvem skulle så?
EuroCave arbejder med tre hovedkategorier af produkter: EuroCave Professional, EuroCave og Artevino.
Vinlagringens fem universelle kriterier
EuroCave arbejder stringent ud fra, at vin skal have de bedst tænkelige forhold uanset hvad. Det er altid vinen, der kommer i første række. De vinelskende franskmænd har derfor opsat fem ufravigelige krav, eller dogmer om man vil, til når de udvikler vinskabe.
De fem altafgørende kriterier for at en vin opnår sit fulde potentiale er:
Konstant temperatur. For at en vin kan modnes optimalt, er det nødvendigt at have en stabil temperatur på mellem 10 og 14°C, uanset hvad den eksterne temperatur måtte være.
Egnet luftfugtighed. Det er nødvendigt med en luftfugtighed mellem 50 og 80%. Under 50% risikerer propperne at tørre ind med risiko for lækage til følge, og over 80% kan etiketterne tage skade og i visse tilfælde af manglende luftcirkulation kan skimmel opstå.
God ventilation. Ordentlig luftcirkulation er meget vigtigt for at undgå vækst i skimmel og bakterier.
Maksimal beskyttelse mod lys. Direkte sollys med UV-stråler er meget skadeligt for vin, og selv indirekte er skadeligt. I det lange løb kan lys nedbryde vinens struktur og få vinen til at kollapse, så at sige. Helt optimalt er et totalt mørkt opbevaringssted.
Fravær af vibrationer. Vinen skal være beskyttet mod vibrationer, da rystelser kan nedbryde visse af vinens kemiske komponenter.
Vintjenerens hånd – La Main du Sommelier
En af de helt store genistreger fra EuroCave er den del af deres gennemtænkte hyldekoncept, som skal holde på selve flasken. Til hver enkelte flaske har EuroCave udviklet den unikke holder, ”La Main du Sommelier” eller på dansk vintjenerens hånd, der holder din flaske som var det en fast menneskehånd.
Holderen er lavet i to materialer. En fast base i rigid plast sikrer støtte mens kanter i blødt elastomer griber fast om flaskens form og beskytter mod vibrationer. De enkelte holdere kan bevæges uafhængigt og afmonteres på hylden efter ønske. Hyldekonceptet er en gennemgående feature i de fleste af serierne af vinskabe fra EuroCave. Alt efter serie, består en hylde af mellem 8 og 12 sommelierhænder.
Idéen til den patenterede holder er opstået som følge af EuroCaves produktudviklingsarbejde i tæt samarbejde med en række sommelierer, så derfor var det nærliggende at navngive konceptet efter dem.