Forside

Vinopbevaringsskab

Optimal langtidsopbevaring af vin med et vinopbevaringsskab. Et vinopbevaringsskab er et vinkøleskab med lavt energiforbrug, én enkelt stabil temperaturzone og en billig pris pr. opbevarede flaske. Uanset om du vil langtidsopbevare rød-, hvid- eller rosevin, bør vinen opbevares ved en stabil temperatur på ca. 12-16 grader Celcius. På den måde sikrer du den mest stabile udvikling af vinen.

22 produkter fundet

Guides

Den ultimative guide til korrekt opbevaring af vin

Guides

Fordelene ved langtidsopbevaring af vin

1 af 1

Vinopbevaringsskab

Definitionen på et vinopbevaringsskab er et skab, der så nøjagtigt som muligt kopierer den optimale vinkælder. Altså et vinskab, der giver de bedst tænkelige betingelser for langtidsopbevaring af vin.

Den helt perfekte vinkælder har en stabil temperatur, ingen lys, ingen rystelser og en forholdsvist høj luftfugtighed. Den slags findes til perfektion i en grotte under jorden eller dybt inde i et bjerg.

Sådanne forhold kan umiddelbart være lidt besværlige at få adgang til for en almindelig dødelig vinentusiast.

Et skab til opbevaring af vin i lang tid

Vinkælderens perfekte forhold kan heldigvis kopieres i en elektronisk og flytbar udgave. Vinkøleskabe til langtidsopbevaring af vin opfylder en række basale krav til langtidslagring af vin.

De grundlæggende betingelser for at gemme vin i lang tid er forholdsvist simple, og derfor har vi her udformet vores definition af et vinopbevaringsskab ud fra disse kriterier. På den måde er du godt hjulpet i din søgen efter et vinskab til den lange bane.

Sådan finder du et vinskab til langtidsopbevaring af vin

Først og fremmest handler et vinopbevaringsskab om god udnyttelse af kapaciteten i vinskabet, for en ting er sikkert: din vinsamling vokser hurtigere end du tror. Lidt ligesom med digital opbevaring, så får du overraskende hurtigt brug for mere plads. Så derfor giver det god mening, at tænke stort fra starten af.

Dernæst er der kun brug for en enkelt temperaturzone, hvis du skal genskabe forholdene i en ægte vinkælder. Uanset om den vin, du gemmer er rød, hvid, sød eller med bobler, så er en stabil temperatur mellem 12 og 16 grader celsius det optimale, og den slags temperaturforhold kan alle vinskabe levere.

Det samme gælder rystelser. Alle vinskabe med kompressorkøling har kompressoren monteret på silikoneophæng for at eliminere rystelserne i skabet. Det er simpelthen standardudstyr i ethvert vinkøleskab i dag.

Opbevaringsvinskab til vin med lavt energiforbrug

Når snakken falder på langtidsopbevaring af vin i et vinskab er energiforbrug et væsentligt kriterie for mange. Eftersom at et vinopbevaringsskab skal holde dine kære flasker over en særdeles lang periode, vil et vinskab med et fornuftigt energiforbrug være værd at tage i overvejelse.

Derfor lavt energiforbrug er et af hovedkriterierne for om et vinskab kan kategoriseres som et opbevaringsskab hos os.

Luftfugtighed i vinskab

Når man går efter at duplikere forholdende i en optimal vinkælder, er luftfugtighed en faktor, det er værd at tage i overvejelse. Af hensyn til korkproppens smidighed, er det en god idé at sørge for en luftfugtighed omkring 65-75%. Til sammenligning anbefales 30-65% i et almindeligt hjem (lavt om vinteren og højere om sommeren).

Hvis man vil have et decideret kontrolleret luftfugtighedssystem i sit vinkøleskab, kan det blive lidt af en bekostelig affære. Som udgangspunkt er det de færreste producenter, der har et reguleringssystem til luftfugtighed. Hvis du har god plads i dit skab, kan du også tilkøbe en luftbefugter fra Steba.

Til husbehov går det helt fint, hvis du stiller et lille glas vand i dit vinkøleskab. Stil det allernederst og dybest inde lige op ad kompressoren, hvor den relative varmeudstråling er størst. På den måde fordamper fugten bedste i hele kabinettet. Hvis der omvendt er for fugtigt i skabet, kan en kop med nymalet kaffe eller salt suge fugt til sig.

Hold eventuelt øje med luftfugtigheden i vinskabet ved hjælp af et hygrometer eller det supersmarte system Sensorist. Din vin tager ikke afgørende skade af ustabil luftfugtighed, så længe der ikke er alt for tørt over en længere periode.

Lysets stråler og vin

Efter luft og iltning er lys vinens største fjende. Særligt champagne og til en vis grad rosé i klare flasker kan tage skade af ultraviolette stråler fra solens lys, og der findes sågar et fænomen kaldet smagen af lys (Goût de lumière/Lightstrike). Egentlig er det UV-strålerne fra solens lys, der er skadelige, og det kan vi ret nemt gøre noget ved.

Film, der filtrerer UV-stråler er efterhånden helt normal standard hos vinkøleskabe med glaslåge. Så hvor man førhen har gået bevidst efter vinskabe med fast låge af hensyn til beskyttelse mod lyset, er det ikke længere nødvendigt.

Sådan bør vin opbevares

Ønsker du at langtidsopbevare dine vine under optimale betingelser, bør du overveje et vinopbevaringsskab. Vil du at læse mere om opbevaring af vin, kan du læse vores sommeliers guide til opbevaring af vin.

Leder du i stedet efter et vinskab med mere end én temperaturzone, så du fx altid har tempereret rødvin og kold hvidvin lige ved hånden, bør du kigge på vores vinkøleskabe med to temperaturzoner.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik. Du kan altid afmelde dig igen.