Xi Rack - Kombination D - 494 flasker

Xi Winesystems

48.999 kr.
Ordrelinjeantal
1
  • 28 dages fortrydelsesret

Xi Winesystems

Xi Rack - Kombination D - 494 flasker

Ordrelinjeantal
1

Maksimer din vinopbevaring med Xi Rack Combination D, der kan rumme 494 flasker. Modulært design, industriel æstetik og teknisk præcision. Robust og kan tilpasses.

  • Dimensioner

    183 x 235 x 58.5 cm

  • Antal flasker (Bordeaux, max)

    494

  • Flasketype

    Bordeaux

Hvis du er bare en lille smule teknikglad med en svaghed for funktionalitet vil du gnide dig i hænderne over vinreolerne fra Xi Winesystems

Oven i hatten får du solid pålidelighed med et lettere industrielt look. Den lille ingeniør vækkes med garanti i dig, når du ser systemet her. 

Du kan indrette dit system fuldstændig efter dine behov og ønsker, for fleksibiliteten og valgmulighederne er imponerende. 

 

Denne variant af Xi Rack, kaldet Kombination D, består af en lang række standardmoduler og ekstra udstyr. 

Skuffer, der kører som smurt

En lækker detalje, der absolut er værd at fremhæve, er hyldeskinnerne.

Skinnerne, der monteres i hver sin side af reolens ramme, passer til alle de forskellige skuffer, plader og hylder, systemet tilbyder. Du kan altså uden problemer skifte en plade til hele kasser ud med en kurv til 48 flasker, hvis du vil.

Desuden kører skinnerne som smurt og med en indbygget soft-close funktion, der gør at skufferne glider i som var det en køkkenskuffe af højeste kvalitet.

Solid stålreol som samlesæt

Det gennemgående koncept hos Xi Winesytems er, at man kan sammensætte sin vinreol lige som man har lyst.

Hele reolsystemet handler om rammer i det lækreste pulverlakerede stål, hvortil man kan tilføje hylder, skuffer og en masse andre smarte fittings. 

Vinreolerne er i galvaniseret stål fra Xi Winesystems. Højdejusterbare ben på vinreolen sikrer, at reolen kan stå i perfekt vater. Alle moduler kan samles uden brug af værktøj.

Xi Rack Kombination D er en pakkeløsning, vi har valgt som forslag til hvordan du kan få en fuldt udstyret og køreklar vinreol fra allerøverste hylde.

Kombinationens fire søjler

Hele dette kombinationssystem består af fire reoler, eller "Søjler", om man vil.

Du kan naturligvis frit indrette de fire reoler, som det passer dig og din vinsamling, men for overskuelighedens skyld præsenterer vi her de enkelte bestanddele, som de fremgår på billedeksemplet.

Fra venstre mod højre kalder vi de enkelte søjler 1, 2, 3 og 4.

Nummer et fra venstre

Den første søjle består af grundmodulet, Xi Counter med en Xi Top som overbygning. Vi har nu en ramme på 183 cm i højden.

Nu kommer vi til indmaden.

Fire af de medfølgende otte standardhylder er her placeret øverst. De fire andre gemmer vi til næste søjle.

Under de fire standardhylder er placeret en udtrækshylde til flasker, kaldet Xi Cuvee Drawer. Med sådan en hylde får du direkte og uhindret adgang til hver eneste flaske. 

Så kommer der en næsten tilsvarende udtrækshylde, blot med en lidt stejlere hældning på flaskerne. Xi Gusto Drawer er beregnet til flasker, der allerede er åbnet og er særdeles efterspurgt hos restauranter. 

Med DoubleM-skuffen nedenunder har du plads til de store flasker. På denne udtrækshylde er der plads til fire dobbeltmagnum (3 liter) eller tre Impériales (6 liter). Hylden er også god til magnumflasker i andre former end Bordeaux, såsom Alsace/tyske flasker, Champagne osv. 

Under hylden til de store flasker er der en udtrækshylde til hele kasser. Xi Select, hedder den.

Endelig er der nederst en udtrækshylde, Xi Stock Drawer, der er udformet som kurv med plads til 48 hele flasker. 

Nummer to og tre fra venstre

Anden og tredje søjle består af to rammer, der er koblet til søjle 1. De i alt to gange to elementer til det formål hedder Xi Counter Extension og Xi Top Extension, og de udgør to rammer i samme højde på 183 cm. som naboen til venstre. 

I eksemplet her er der nu fyldt helt op i begge rammer med alt, hvad der medfølger af standardhylder fra samtlige grundmoduler i pakken. 

Nummer fire fra venstre

Sidste og fjerde søjle består, som de foregående to søjler, af en Xi Counter Extension og en Xi Top Extension. 

I eksemplet her er monteret fem faste hylder, Xi Etagere, udover den faste hylde i bunden, således at du i alt har seks hylder i den 183 centimeter høje ramme.

Her har du plads til kasser, oprejste flasker, karafler, bøger eller hvad du ellers måtte finde på. 

Samlet kapacitet på over 500 flasker

I hele denne kombinationsopstilling af vinreoler er der plads til mindst 494 flasker.

I regnestykket er der IKKE indberegnet kapaciteten af de eventuelle vinkasser, der er plads til. Hvis vi leger, at du stiller en 12-styks OWC (Original Wooden Case) trækasse på hver af de syv hylder, beregnet til formålet, stiger kapaciteten med yderligere 84 flasker.

Vi ender dermed på en total flaskekapacitet på 578 bordeauxflasker.

    Information

    • ProduktnummerXi-Kombi-D

    Generelt

    • PlaceringGulv
    • Producent-
    • FinishPulverlakeret rustfrit stål
    • ModulærJa

    Flasker

    • Antal flasker (Bordeaux, max)494
    • FlasketypeBordeaux, Bourgogne, Champagne, Magnum

    Dimensioner

    • Højde (cm)183
    • Bredde (cm)235
    • Dybde (cm)58.5
    • Vægt (kg)31
    • Bruttovægt (kg inkl. emballage)31
    • Bruttobredde (inkl. emballage)120
    • Bruttodybde (cm inkl. emballage)30
    • Bruttohøjde (cm inkl. emballage)30

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik. Du kan altid afmelde dig igen.