Karriere hos Wineandbarrels
Er du min nye kollega?
Bliv en del af Wineandbarrels
Er du klar til at være en del af en international vækstvirksomhed med ambitioner om at dominere det europæiske marked for vinudstyr? Hos Wineandbarrels er der altid travlt, og vi søger entusiastiske medarbejdere med et godt blik for både detaljer og det større billede.
Vi er den førende virksomhed i Norden inden for vores felt og har kontorer, lagerfaciliteter og butik i Hillerød, nord for København. Vi har også fysiske showrooms i Fredericia, Stockholm, Oslo og Düsseldorf og udvider vores tilstedeværelse både online og offline, med kunder over hele Europa.
Uanset om du er passioneret omkring salg, service eller logistik, og ønsker at udvikle din karriere i et ambitiøst firma, hvor der både er højt til loftet og plads til personlig udvikling, så er Wineandbarrels stedet for dig.
Hverdagen hos Wineandbarrels er præget af en uformel og respektfuld omgangstone med fælles frokoster i kantinen, hyggelige sociale arrangementer og fokus på at udvikle den enkelte medarbejder, så vi sammen kan skabe verdens bedste team.
Mød dine kommende kollegaer
Det går stærkt hos Wineandbarrels, men vi glemmer ikke det vigtigste, nemlig de dygtige mennesker, der sammen skaber rammerne for en sjov og udfordrende hverdag.
Bente - Showroom Manager, Hillerød
"Er sælgere ikke bare sådan nogle, som skal tjene mest muligt hurtigst muligt?" Ikke hos Wineandbarrels. Vi kan lide at bruge tid på at rådgive, og vi sætter en ære i at gøre en positiv forskel for alle vores kunder. Vores solide erfaringer inden for vore produkter baner vejen til det rigtige køb - for så kommer kunden jo igen."
Morten - Indretningskonsulent
"Vi er en virksomhed i stærk vækst, hvilket betyder, at hver dag bringer nye og spændende udfordringer med sig. Vores flade organisationsstruktur gør, at der er stor tiltro til den enkelte medarbejder i det daglige, og man har rigtig gode muligheder for både faglig og personlig udvikling."
Michael - Customer Service
"Hos Wineandbarrels er der et fantastisk arbejdsmiljø, som gør at man føler sig godt tilpas og yder sit bedste på arbejdspladsen. Der er et godt sammenhold på tværs af afdelingerne, som gør det nemt at kommunikere og løse problemstillinger. I Wineandbarrels bidrager vi sammen med godt humør og gode resultater, hvilket gør det til en fantastisk arbejdsplads."
Fordele hos os
Hos Wineandbarrels har vi en flad organisationsstruktur med en udpræget grad af tillid til den enkelte medarbejder. Det betyder, at du får indflydelse og ansvar fra din første dag på jobbet, og samtidig er med til at skabe de bedste rammer for, at vi kan nå vores mål om at blive Europamester inden for vores felt.
En international virksomhed
Wineandbarrels har kontor, lager og butik i Hillerød nord for København, men en hurtigtvoksende del af vores salg sker på internationale markeder som Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien.
I løbet af en helt almindelig dag på kontoret vil du udover dansk derfor også kunne høre dine kolleger tale om det seneste nye vinudstyr på både svensk, norsk, tysk og engelsk.
Hillerød kontor
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at blive en del af Wineandbarrels og vil vide mere om, hvad vi kan tilbyde? Vi er altid på udkig efter nye talenter, der kan bidrage til vores vækst og succes.
Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med mange muligheder for personlig og professionel vækst. For at lære mere om livet hos os og de stillinger, vi tilbyder, opfordrer vi dig til at læse videre på vores hjemmeside. Har du spørgsmål, eller er du klar til at tage det næste skridt i din karriere? Kontakt os gerne via linket nedenfor. Vi ser frem til at muligvis byde dig velkommen som en del af vores engagerede team!