Forside

Guides

Værd at vide om vinkøleskabe

Valg af vinskab

Et vinkøleskab er ikke blot en luksus for vinentusiaster; det er en nødvendighed for at bevare vinens kvalitet og smagsintegritet og så præsenterer det også bare vinen virkelig flot. I denne guide vil vi gå igennem vigtige overvejelser, som du skal have med, i valget af et vinkøleskab.

Hvorfor investere i et vinkøleskab?

Vinkøleskabe er designet specifikt til opbevaring af vin, hvilket adskiller dem markant fra almindelige køleskabe. Et vinkøleskab sørger for en stabil og korrekt temperatur, som er afgørende for at bevare vinens komplekse aromaer og smage. Uden denne stabilitet kan vinene miste deres karakteristika eller ældes unødvendigt hurtigt.

Et vinkøleskab opretholder ikke blot en konstant temperatur; det beskytter også mod UV-stråler og minimerer vibrationer, som kan påvirke vinens udvikling negativt. UV-stråler kan nedbryde og ændre vinens kemiske sammensætning, mens vibrationer kan forstyrre sedimenteringsprocessen i ældre vine.

Vælg det rette vinkøleskab til dit behov

Når du vælger et vinkøleskab, er det vigtigt at overveje antallet af flasker, du ønsker at opbevare, samt hvor vinkøleskabet skal placeres i hjemmet. Størrelsen og designet af vinkøleskabet skal passe til både dit rum og din livsstil. Overvej også energieffektivitet og lydniveau, især hvis køleskabet skal stå i et åbent rum, i en stue eller i et køkkenalrum.

I bund og grund handler det om, hvilket vinkøleskab, der er det bedste for dig og dine behov.

Hvis du eksempelvis har behov for at have serveringsklar vin liggende til dine gæster, så kan et vinkøleskab med to zoner måske være det foretrukne frem for et vinkøleskab med kun en zone.

Her får du en håndfuld gode råd til valg af det bedste vinkøleskab til dine behov.

Hvor mange zoner skal dit vinskab have?

Zone-antallet betyder noget i forhold til brugen af dit vinkøleskab.

Langtidsopbevaring, drikkeklar eller begge dele?

Du skal overveje hvad du vil bruge vinkøleskabet til! Hvis du vil bruge vinkøleskabet til modning og langtidsopbevaring af vin, kan det bedste valg være et vinkøleskab med én zone, da de fleste vine modner optimalt ved en stabil temperatur på 12-14 °C. Det gælder både rødvin, hvidvin, mousserende vin og dessertvin.

Vil du derimod have serveringsklar vin liggende til dig og dine gæster, kan det være smart at overveje et vinkøleskab med to zoner. I et vinkøleskab med to zoner kan den ene zone indstilles til at være koldere end den anden, hvilket giver dig mulighed for f.eks. at have hvidvin og mousserende vin liggende i køleskabet ved 6-8°C, samtidig med at dine rødvine ligger ved 14-16°C i den anden kølezone.

En anden mulighed er et vinkøleskab med multizone. Dette type skab giver dig større fleksibilitet, da det tilbyder flere temperaturzoner inden for samme skab, ideelt for både modning og servering. En multizone model har ikke en klar opdeling mellem zonerne, men en flydende overgang fra varmest i toppen til koldest i bunden.

Hvor skal dit vinkøleskab placeres?

Placering betyder noget i forhold til støj og energiforbrug.

Fritstående-, indbygget-, eller integreret-vinkøleskab

Et fritstående vinkøleskab kan, som navnet antyder, placeres frit på gulvet. Dette er den mest almindelige måde at placere et vinkøleskab, og langt størstedelen af alle vinkøleskabe på markedet kan placeres på denne måde. Det er vigtigt, at du sørger for, at der er 5 cm luft på hver side af vinkøleskabet, således at vinkøleskabet kan komme af med varmen.

Et vinkøleskab til indbygning, giver dig mulighed for at erstatte et almindeligt køkkenmodul med et vinkøleskab. Vælger du at købe et vinkøleskab til indbygning, er det vigtigt, at du vælger et, der er egnet til det. Typisk betyder det, at vinkøleskabet har ventilation gennem soklen.

Et integrerbart vinkøleskab er lavet til at kunne integreres i et eksisterende køkkenmodul, hvilket er en rigtig flot løsning i et moderne køkken. Vinkøleskabets dør har samme bredde som køkkenmodulet, for at dække køkkenmodulets sider, mens resten af vinkøleskabet er smallere, således at det passer ind i det eksisterende køkkenmodul. Som med de to andre typer af vinkøleskabe, er det vigtigt, at den varme luft kan komme væk fra det integrerbare vinkøleskab. Særligt vigtigt er det, at luften kan sive ud bagtil og opad til fri passage i toppen af skabet. Sørg også for at have et luftindtag i bunden af dit køkkenskab, f.eks. ved at installere en rist.

Når du modtager dit vinkøleskab

Hvis du har valgt selv at afhente dit vinskab, så er det vigtigt, du lader det stå oprejst under transporten.

I nogle tilfælde kan kompressoren/kølesystemet tage skade, hvis det har ligget ned under transporten. Vi anbefaler derfor, at du får skabet leveret af vores vognmand, som kan tranportere vinskabet opretstående under hele turen frem til dig.

Vent med at tænde for vinskabet

Når du har fået dit vinskab ind, hvor det skal stå, så vent 24-48 timer med at tilslutte strømmen til skabet. Det er vigtigt, at vinskabet får lov til at stå roligt, efter det har været transporteret, da skabet skal akklimatisere sig. Det er desuden vigtigt, at skabet står helt i vater. Brug eventuelt ventetiden på at fylde de første flasker ind i dit vinskab, fyld eventuelt flaskerne i over flere dage. Vi anbefaler at vinkøleskabet altid er fyldt minimum 80% op.

Bevar jordforbindelsen, når du tilslutter dit vinkøleskab!

Det er vigtigt, at du tilslutter dit vinkøleskab til en stikkontakt med jordforbindelse. Både for din egen sikkerhed, men også fordi nogle vinskabe kan risikere ikke at virke korrekt, hvis ikke de er tilsluttet en aktiv jordforbindelse.

Alle vores vinkøleskabe leveres med en såkaldt Schuko stikprop, som er standarden i de fleste lande i Europa. Dette er en 2-benet stikprop med sidejord. Mange danske hjem har en stikkontakt med dansk hjem (3 ben). I de tilfælde skal du tilkøbe denne adapter, som nemt kan klikkes på.

Alternativt skal du eller en autoriseret elinstallatør skifte stikproppen til den danske 3-benede stikprop, som du også kan tilkøbe.

Der er altid bobler på køl

At vælge det rette vinkøleskab er en investering i din vinsamling. Med det rigtige udstyr kan du sikre, at hver flaske vin bevarer sin tilsigtede smag og kvalitet, som vinmageren har tiltænkt. Tag dig tid til at evaluere dine behov og de tilgængelige funktioner for at sikre, at du træffer det bedste valg for både dig og dine vine.

Vi har uddannet personale klar til at hjælpe dig i denne proces. Besøg os i et af vores showrooms, hvor vi altid byder på et glas bobler eller kontakt vores søde kundeservice.

Skål for nye vinoplevelser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik. Du kan altid afmelde dig igen.