Forside

Guides

Ibrugtagning af tønde - ny som brugt

Klargøring af ny vintønde til anvendelse

Når vintønden leveres er træet helt nyt og der kan være lidt savsmuld og slibestøv i tønden. Dette kan være rart at få ud inden dine dyrebare dråber kommer i fadet.

Ligeledes er træ et naturmateriale som hele tiden arbejder, alt efter temperatur og luftfugtighed. Derfor skal træet "mættes" med vand, således at alle små sprækker lader sig tætne.

Det er lidt en smagssag om hvilken metode man syntes er bedst, men her er 2 muligheder. Nogen bruger udelukkende metode A, andre udelukkende metode B, og nogle bruger begge metoder inden ibrugtagning. Vores erfaring er, at metode A er bedst til at tætne små revner.

Metode A:

1. Fyld tønden helt med koldt vand.

2. Efterlad tønden fyldt i 48 timer.

3. Tøm tønden, skyl den med frisk vand, og lad den tømme helt. Se efter om der kommer noget savsmuld ud når du tømmer den, ellers gentag med flere skylninger.

Metode B:

1. Fyld tønden med cirka 20 liter af meget varmt vand (175 ° F / 80 ° C).

2. Med tønden oprejst, rotér begge ender i mindst to hele omdrejninger. Proppen skal være på plads.

3. Placér tønden med prophullet nederst, ryk den fra side til side, så det gør det muligt for tønden at dreje vandet rundt. Gentag denne handling, således at tønden laver fire komplette omdrejninger. Fjern proppen og lad tønden tømme helt.

Hvad gør man, hvis utæthed alligevel opstår:

1. Tøm tønden helt og lad den tørre i cirka en time med prophullet nedad.
2. Gentest tønden med metode B.
3. Tøm tønden, skyl den med frisk vand og lad den tømme helt.

Ibrugtagning af et brugt vinfad

Undersøg vinfadet for uønskede lugte - særligt om den lugter af eddike. Hvis du er i tvivl om vintøndens egnethed pga. lugten, så lad være med at anvende den. Du kan ødelægge din kostbare vin.

Derefter følger du metode A eller B ovenfor.

Rengøring af brugte vintønder

Rengør den brugte vintønde efter enten metode A eller B:

Metode A:

1. Skyl tønden flere gange med koldt vand, indtil rensevandet bliver klart. Er tønden meget beskidt kan du bruge Soda. Skyl derefter med rigeligt vand.
2. Læg tønden med prophullet nedad, og lad tønden tørre helt.
3. Svovl med 10-20 gram svovlvæge pr. tønde. Svovl jævnligt ca. hver 4-6 uge.

Metode B:

1. Start med at skylle tønden med koldt vand og derefter med meget varmt vand (175 ° F / 80 ° C), indtil vandet bliver klart.
2. Læg tønden med prophullet nedad og lad den tørre fuldstændigt..
3. Svovl med 10-20 gram svovlvæge pr. tønde. Svovl jævnligt ca. hver 4-6 uge.

Bemærk: Vores tønder er ikke svovlet ved levering, da de er helt nye.

Små tønder kan med fordel rengøres i vand tilsat svovlpulver. ca. 1 gram pr. 5 liter vand.

Hvis tøndebåndene falder af

Når træet tørrer ud på en tønde er det helt normalt at tøndebåndende kan glide af (normalt er de jo beregnet til vin som holder dem fugtige). Så når en tønde står indendørs hvor der typisk er tørt i luften, så kan vi anbefale, at man giver tøndebåndende nogle skruer ind i træet, så de ikke risikere at falde af igen.

Man kan nemt sætte tøndebåndende på igen ved (i dette tilfælde at vende tønden) at banke dem ned med en hammer, og evt. bruge en stor skruetrækker til at kunne ramme båndende med. Hvis man så gør tønden våd ved fx at oversprøjte den med vand, så udvider træet sig, og spænder ud på tøndebåndene, så de sidder godt fast igen.

Hvis en tønde står udendørs vil det sjældent være et problem at tøndebåndende falder af.

Opbevaring af vintønder

1. Er det en ny vintønde der skal opbevares, kan du med fordel lade den stå indpakket i folie. En brugt vintønde skal helst kunne "ånde", pak den evt. ind i et gammelt tæppe eller andet, for at beskytte mod lyset.

2. Opbevar helst vintønder på et sted med følgende kendetegn:
Fugtighed på omkring 70-80%.
Fraværet af bevægelige luft strømme.
Svagt lys.
Dækket med et tæppe for at undgå unødig eksponering for UV-lys.

3. Efter en længere opbevaringsperiode, forberedes tønden ved hjælp af metode A i afsnittet ''Klargøring af ny vintønde til anvendelse''.

4. Husk at svovle tønden indvendig hver 4-6 uge.

Efter 1. års fadlagring

Påvirkningen fra tønden med hensyn til noter fra egetræet vil aftage efter 1. års lagring. En tommelfingerregel er, at vinen skal have dobbelt så lang tid på 2. års lagringen, hvis man ønsker at få samme intensitet som 1. års lagring. Alternativt kan man supplere med egechips.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik. Du kan altid afmelde dig igen.