Forside

Guides

Guide til champagnens verden

Så er det nu. Lige nu. Masser af champagne. Vi hjælper dig til at finde din champagne.

Studenter og champagne hører uløseligt sammen. Det samme gør studenter og idolplakater. Vi har lavet en idolplakat med champagne til studenterne og til alle, der fejrer de unge mennesker.

Vi hjælper dig til at gennemskue champagnens verden i løbet af nul-komma-fem.

Verdens bedste vine

Hvis der er noget, jeg er fan af, så er det de dejligste bobler, der findes: champagne. Ja, der findes masser af lækre bobler fra andre steder, men der er nu noget helt særligt over vinene fra den hvide kalkjord dyrket relativt højt mod nord.

Champagne er oprindelsessted for noget af den allerbedste vin med alder, jeg i mit liv har smagt. Og ja, der er også røget stor bourgogne, bordeaux og alskens andre lækkerier ned i tidens løb, men champagne kan altså bare noget ekstra.

Hvid vin på blå druer?

Vinen kan være lidt svær at afkode med alle dens fransksprogede termer og udtryk.

Hvad betyder Brut? Er det rigtigt, at man kan lave hvidvin på blå druer? Og hvorfor er champagne så dyrt?

Vores infografik kan nemt bruges som idolplakat i vinkælderen, men mest af alt er den beregnet til at være en kvik-guide til, hvad champagne handler om. Den er fyldt med gode tips til de herlige bobler.

Jeg håber, du kan lide den. Del den, gem den i din telefon, print den og spred det sprudlende budskab!

Champagne - Hurtigst muligt!

De tre hoveddruesorter:
- Chardonnay - Finesse, rygrad og florale aromaer
- Pinot noir - Fylde,tekstur og røde bær-aromaer
- Pinot meunier - Rundhed,tyngde og duftintensitet

Processen - - og noget af forklaringen på, hvorfor champagne ikke er billig:
1. Høst og direkte presning
2. Første gæring i tank eller fad - den stille basisvin
3. Sammenblanding af vin fra årgange, druesorter og parceller. Tilsætning af sukker og gær.
4. Anden gæring - sukker og gær skaber boblerne. Flasken er lukket med ølkapsel.
5. Lagring på bundfald afrunder teksturen og tilfører vigtige aromaer. Mindst 12 mdr.
6. Flaskerne drejes og tiltes langsomt med bunden i vejret. Bundfaldet samles ved kapslen.
7. Degorgering – Flaskehalsen fryses til -27°C. Det frosne bundfald skydes ud med kapslen.
8. Dosering med en blanding af sukker og vin, der justerer sødmegraden.
9. Proppen sættes i og holdes på plads med ståltråd og kapsel.

Stilarter - Prisniveau og farver:

Basisvinen blandes af flere årgange og kaldes Non vintage
- Ensartet smagsprofil der viser husets brand

Udelukkende Chardonnay - Blanc de Blancs
- Raffinement og elegance

Druer fra et vellykket år bruges til Vintage
- Kan med fordel gemmes i kælderen

Baseret på de blå druer Pinot Noir og Pinot Meunier - Blanc de Noirs
- Fylde og kraft

Topvinen med kun de bedste druer kaldes Cuvée - Prestige
- Udvikler sg særdele flot i kælderen

Rosé
- Enten friskpresset druesaft i kontakt med blå drueskaller eller som den eneste rosé i Frankrig blanding af hvid og rød vin.

Navn på dosering - Tør til sød

Sukker i g/l

  • 0-3 g/l - BRUT NATURE / BRUT ZERO - Knasende tør
  • 3-6 g/l - EXTRA BRUT - Knastør
  • 6-12 g/l - BRUT - Meget tør til tør
  • 12-17 g/l - EXTRA SEC - Tør til fyldigt tør
  • 17-32 g/l - SEC - Halvtør/Off dry
  • 32-50 g/l - DEMI SEC - Halvsød og fyldig
  • +50 g/l - DOUX - Sød

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik. Du kan altid afmelde dig igen.